De fem syn på HVAD stress er:

Hvad forstår andre ved stress? Hvis man spørger forskellige mennesker om, hvad stress er, så får man forskellige svar. Det hænger sammen med, at forskellige mennesker har forskellige grundantagelser om eller mentale modeller for, hvad stress er.

Dette kaldes også for forskellige (syns-)vinkler eller paradigmer.

Overordnet findes der her i Danmark fem forskellige vinkler indenfor stress.
Typisk vil man tænke indenfor en af vinklerne, og da de grundlæggende er forskellige, så kan det være svært at forstå hinanden, hvis man taler ud fra forskellige vinkler.
(men sådan er det jo ofte med kommunikation, at vi ofte taler forbi hinanden, ikk?)

Der findes fem forskellige vinkler om stress- og muligvis flere…

Det særlige ved vinkler er, at selvom du og jeg bruger de samme ord, så mener vi forskellige ting. Mange er ikke bevidste om, at de tænker indenfor en given vinkel, men en konstruktiv tilgang til stress kræver, at du bliver bevidst om dette.

Jeg vil her beskrive de fem vinkler, jeg ser, vi har i Danmark, og hvordan du kan identificere, hvilket paradigme du og andre tænker ud fra. Jeg har identificeret vinklerne i min stressforskning ud fra teorier, historik, erfaringer og et kvalitativt studie med interviews.

1. Den neurotiske vinkel

Dette kaldes også for travlhedsvinklen. Dette er det ældste syn, endda meget ældre end stress i den betydning, vi bruger ordet i dag. Denne neurotiske vinkel opstod tilbage i 1700-tallet. Her mente de, at lidelser som hysteri, neuroser, ængstelse m.v. hang sammen med slidte eller dårlige nerver. Opfattelsen var, at det var hastværk og mange sanseinput, der var skyld i, at nerverne blev overbelastede. Da ordet ’stress’ kom til Danmark i 1960’erne, overtog det i vid udstrækning denne nerveforståelse. Denne vinkel er stadig almindelig herhjemme udenfor forsker- og behandlermiljøer.
Du tænker formentlig ud fra den neurotiske vinkel, hvis du i forbinder stress med nerver, travlhed eller, at der sker for meget.

2. Den hormonelle vinkel

For nogle er dette også omtalt, som kaldes stresshormonvinklen eller den klassiske vinkel. Det opstod, da man i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fik en bedre forståelse af kroppen. Man opdagede bl.a. hormoner såsom adrenalin og kortisol. I 1930’erne blev ordet ’stress’ introduceret på engelsk. Meningen med ordet var egentlig det engelske ord ’strain’. Med denne forståelse udvikler stress sig fra kortvarig stress (engelsk: acute), der beskrives som en kamp-flugt-respons, til langvarig stress (engelsk: cronic), der kan føre til et decideret sammenbrud. Stress er således resultatet af en fysisk, psykisk eller psykosomatisk belastning i enten kortere eller længere tid. Det er en klassisk og veldokumenteret forståelse af stress, som delvist eksisterer udenfor forskermiljøer, men som almindelig indenfor forskermiljøer og sundhedsvæsnet.
Du tænker formentlig ud fra denne vinkel, hvis du i forbindelse med stress tænker på stresshormoner, kamp-flugt-respons, kortvarig/akut stress, langvarig/kronisk stress, distress eller stressorer.

3. Den socialkonstruktivistiske vinkel

Dette kaldes også kritikervinklen. Da ordet ’stress’ kom frem, var der meget forvirring omkring betydningen, og langt fra alle fandt mening i ordet, selv blandt videnskabsfolk.
Ordet ’stress’ er en konstruktion, og selv ikke Hans Selye, skaberen af ordet, kunne komme med en klar definition. Læs mere her: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28641541
Ved årtusindskiftet var det ikke ualmindeligt, at fx nogle læger her i Danmark mente, at stress var noget pjat.
Det skyldtes ikke, at de ikke anerkendte symptomer, men blot at de ikke anerkendte stress, som noget reelt.
Dette er en kritisk tilgang til stress, hvor du mener, at stress er der, fordi vi taler om det, enten som noget rent psykisk eller som en fysisk reaktion (med eller uden ontologi). Denne forståelse findes stadigvæk, men er aftagende. For du kan da bare tage dig sammen!! - holdningen.
Du kan tænke ud fra denne vinkel, hvis du i forbindelse med stress fx tænker, at det er noget pjat eller en undskyldning, eller at stress opstår, fordi du taler om det, eller at det er en ny betegnelse for en anden lidelse.

4. Den diagnostiske vinkel

Også kendt som diagnosevinklen eller sygdomsvinklen. Herhjemme har du din egen betydning af ordet ’stress’ i denne synsvinkel. Du ser på stress som en slags diagnose, som noget du har, på lige fod med angst og depression, også selvom stress ikke officielt er en sygdom. Forståelsen opstod i 1968 i behandler- og forskerverdenen og er siden udbredt til store dele af befolkningen. Med denne sygdomslignende forståelse taler du fx om en tidlig indsat/forebyggelse som noget, du gør, før det går galt. Du taler også ud fra en forståelse, om at gå ned med stress. Dette er en meget almindelig forståelse af stress i det ganske danske land.
Du tænker sandsynligvis ud fra denne vinkel, hvis du i forbindelse med stress fx tænker på ulyst og anspændthed, stress som en sygdom/diagnose, hvor du synes, at andre misbruger ordet stress for travlhed, eller tidlig indsats og fastholdelse.

5. Den allostatiske vinkel

Denne er også omtalt, som belastningsvinklen eller tilpasningsvinklen. Det er det nyeste paradigme indenfor stress og blev første gang beskrevet i 1993. På engelsk taler man om ’stressed’ og ’stressed out’. Her er stress det, du oplever i hverdagen. Dette kan udvikle sig til, at du bliver ’ud-stressede’ eller slidt op, som videnskabeligt kaldes en tilpasningsreaktion (nogle gange en belastningsreaktion) eller i yderste konsekvens udbrændthed/udmatning. Du bruger altså nogle andre ord end ordet stress for konsekvenserne af den stress, du oplever i hverdagen. På den måde er denne vinkel i konflikt med den diagnostiske vinkel, hvor ordet stress beskriver konsekvenserne. Her vil du sige, at du går ned på grund af  (eller som følge af) stress.
Denne vinkel kan umiddelbart ligne nr. 2, den hormonelle vinkel, men er alligevel grundlæggende anderledes, da det normalt ikke er stressen, der skader, men mangel på restitution imellem stressreaktionerne. Vinkel 2, den hormonelle vinkel, er en endimensionel forståelse af stress, mens den allostatiske vinkel er udvidet til en todimensional forståelse, hvor stress og konsekvenserne heraf er to forskellige parametre. Det er normalt ikke langvarig stress, der i sidste ende kan gøre os syge, men gentagende kortvarig stress.
Denne tilgang har vundet indpas i den Vestlige del af verden, men har ikke helt fundet fodfæste i Danmark endnu; udenfor forsker- og sundhedsmiljøer. Her er fx en tidlig indsats/forebyggelse noget, du gør, før der er behov for det, og normalisering eller restitution noget, du gør, når der er behov for det.
Du tænker formentlig ud fra denne tilgang, hvis du i forbindelse med stress fx tænker på stress som noget, der sker i hverdagen, gentagende akut stress, at vi slides op (’ud-stresses’), belastning, overbelastning, tilpasningsreaktion, udbrændthed/udmatning, restitution eller normalisering. Udover dette bruger du måske begreber fra tilgang nr. 2.

Så hvad er stress?

Alle svar er egentlig rigtige her. Da en synsvinkel ikke er mere rigtig end en anden. Da vi alle er unikke mennesker, med eget menneske- og verdenssyn. – og ordet stress, bare er et ord, der beskriver forskellige tilgange og tilstande for forskellige mennesker. Som du ser ovenfor er dit syn forskelligt afhængig af din tilgang. Det er altid en fordel at klarlægge, hvad sådan cirka hver enkelt lægger i ordet stress, uanset om du er i vennekredsen, i familien eller på arbejdspladsen - og her møde de andre i øjenhøjde. For det skaber en givende bevidsthed og højner forståelsen, samt afstresser.

Da jeg arbejder ud fra det HELE menneske, møder jeg først og fremmest dig i øjenhøjde, dernæst anvender jeg faktisk alle tilgangene, da når du har stress, har du i mine øjne en grundlæggende forstyrrelse i dine energi baner, dit nervesystem, din tilgang til livet, din egen formåen mm., så hele paletten afdækkes for at vi kommer ind til kernen, som er årsag til din stress. For stress er også individuelt.

Der er næsten lige så mange synspunkter, aspekter og nuancer på stress, som der er mennesker.