Viden om kroppen
1. Information om
kroppens vandprocent
Udenpå er det svært at se, hvilket også gør sig gældende hvis du ser indefra. Kroppen er fyldt med en masse vand, selvom du ikke lige kan se det. Dette vil gøre dig klogere på kroppens vandprocent. Hvis du interesserer dig for kroppen, så er dette lige noget for dig.
Du tror sikkert at blod fylder mere end vand i kroppen, men det er faktisk ikke tilfældet. Vand fylder en uhyre stor del af kroppen, og lige præcis hvor meget det fylder finder du svar på længere nede. Det først handler om kroppens vandprocent. God fornøjelse!
Vand spiller en meget stor rolle for et sundt liv
Vand betyder alfa omega for en sund og stabil krop. Rent faktisk består hjernen af 85% vand, og hvis du ikke er ordentligt hydreret, vil din hjerne ikke længere kunne følge med. Det fører bl.a. til hovedpine, mindre koncentration og korttidshukommelse. Hvis du bare er i 1-2% vandmangel, så vil du lynhurtigt blive dårligere til at koncentrere dig. Dette kan være yderst skadeligt hvis du sidder i skolen, eller på arbejdet og løser vigtige opgaver. Forestil dig en hel skolegang hvor du ikke har drukket nok vand, det er altså mange ting du har gået glip af. Videnskaben har faktisk dokumenteret, at du skal drikke yderligere 1-3L vand hvis du har arbejde foran en skærm en hel dag, i og med at skærmen virker dehydrende på kroppen.
Hvor meget af kroppen består af vand?
Kroppen består af 50 til 70% vand, hvilket er en ret stor mængde af væske. Mandekroppen består af flere % vand end kvindekroppen. Dette høje tal understøtter også vigtigheden i at drikke rigeligt med vand med jævnligt mellemrum. Hver dag mister kroppen 2-3 liter vand af naturlige årsager, plus det ekstra, når vi sidder foran skærmen. Derfor er det vigtigt at supplere med vand i løbet af dagen. Det er bedst, at du drikker FØR du bliver tørstig. Et godt råd er at drikke rigeligt med vand, og hellere et glas for meget end et glas for lidt.
Vil du vide mere om væske balancen, så læs her:
2. Hvilke grundstoffer
består mennesket af?
Ilt, brint og kulstof fylder i kroppen. Men vi består også af andre grundstoffer.
Langt den største del af kroppen består af ilt, brint og kulstof. Først og fremmest fordi vand, som består af ilt og brint udgør omkring 70 pct. af kroppen, mens kulstof er et helt centralt grundstof som indgår i alle biologiske molekyler.
Derudover er det kun kvælstof, calcium og fosfor, som er grundlæggende byggesten, da de er afgørende for at opbygge protein, knogler og dna. Mange af de grundstoffer der kun forekommer i ganske små mængder, har centrale opgaver i kroppen, og er absolut nødvendige for at vi kan overleve. Det gælder fx kalium, svovl og magnesium.
97,85% AF KROPPEN BESTÅR AF
FØLGENDE GRUNDSTOFFER
65% Ilt – indgår i næsten alle stoffer
18% Kulstof – indgår i næsten alle stoffer
10% Brint – indgår i næsten alle stoffer
3% Kvælstof – proteiner og dna
1,5% Fosfor – dna, knogler og tænder
0,35% Calcium – knogler, tænder og blod
Læs mere om de fantastisk grundstoffer her:
3. Sådan passer du på dit hjerte
Hvert andet sekund dør en person af hjerte-kar-sygdomme, et eller andet sted på kloden. Her i vores vestlige verden er det den hyppigste dødsårsag, og hvor på størstedelen af dødsfaldene faktiskkan undgås, hvilket dog kræver at vi bliver bedre til at passe på vores vigtigste muskel.
Det endokrine system: Kroppens hormoner
– eller nogle af dem
Fakta
- Hormoner er kemiske budbringere, som bliver produceret i hormonproducerende kirtler og de endokrine kirtler
- Hormoner bliver udskilt direkte i blodstrømmen, og derefter transporteret de til deres virkningssted, hvor de virker ved specifikt at ændre aktiviteten i specielle celler og væv.
- Hormonmængden som bliver udskilt til blodstrømmen, bestemmes ud fra kroppens behov, på det bestemte tidspunkt. Men der kan også udskilles abnorme mængder, der er for høje eller for lave, hvis der opstår sygdom i de endokrine kirtler
Hvad er et hormon?
Hormoner er kemiske budbringere der bliver produceret i organer, som betegnes hormonproducerende (endokrine) kirtler. Disse kirtler er egentlig hormonproducerende celler, som har samlet sig rundt om blodkar. Hormonerne bliver udskilt direkte til blodbanen og ikke via kanalsystemer, som er almindeligt for andre typer kirtler. Sammen med nervesystemet samordner og kontrollerer hormonerne funktionen, i mange af kroppens forskellige væv og organer således, at de virker sammen på en hensigtsmæssig, effektiv og korrekt måde.
Hormonudskillelsen
Når et hormon bliver frigivet til blodstrømmen, cirkulerer det til alle dele af kroppen, men virker kun på bestemte dele af kroppen, hvilke dele betegnes som målorganer. Hormonmængden som bliver udskilt til blodstrømmen, bestemmes ud fra kroppens behov på det bestemte
tidspunkt. Hormonniveauerne i blodet ændres som en følge af f.eks. infektion, stressfulde situationer og forandringer i den kemiske sammensætning af blodet. I nogle tilfælde regulerer niveauet af et hormon i blodet og niveauet af et andet hormon. Som et eksempel kan nævnes, at hypofysen regulerer mængden af hormoner som bliver produceret af andre endokrine kirtler, skjoldbruskkirtlen, binyrerne, testikler og æggestokke.
Hypofysen og hypothalamus
Hypofysen er en ærtstor kirtel som sidder på undersiden af hjernen, lige inde bag øjnene. Hypofysen har en central rolle i samordningen af de forskellige endokrine kirtler, men styres af hypothalamus, som fysisk befinder sig lige over hypofysen. Hypothalamus registrerer mængden af hormoner i blodet, og den opfanger signaler som medfører justeringer af hormonproduktionen. Den sender meldinger til hypofysen om at ændre udskillelsen af hormoner, som styrer de andre endokrine kirtler i kroppen.
De endokrine kirtler
De mest betydningsfulde endokrine kirtler i kroppen er:
- hypofysen,
- Skjoldbruskkirtlen(thyreoidea),
- Biskjoldbruskkirtlerne (parathyreoidea),
- Bugspytkirtlen (pankreas),
- Binyrerne
- Kønskirtlerne, som er forskellige for de to køn: Kvinder har to æggestokke (ovarierne) og under graviditet moderkagen (placenta). Mænd har to testikler.