Væskebalance

Væskebalance er gældende for alt levende, såsom mennesker, dyrs og planters regulering i indholdet af vand og salte, så derfor kan fagpersoner herunder vælge at gå i dybden med det som hedder elektrolytbalancen)

Menneskekroppen

Den menneskelige organisme indeholder 50-70 % vand fordelt med ca. 2/3 inde i cellerne og 1/3 uden for cellerne. Organismens vandfaser indeholder en række forskellige salte i form af positivt og negativt ladede ioner, bl.a. natrium- og kloridioner fra alm. husholdningssalt; natriumklorid. En række mekanismer samarbejder om at opretholde en normal sammensætning af organismens væskefaser. Vand og salte udskilles med urin, sved og usynlig fordampning fra huden, og mindre mængder tabes med udåndingsluft og afføring.

Ophører alt væsketilførsel, opleves en voldsom tørst, og ved frigørelse af det antidiuretiske hypofysehormon; vasopressin, sker der et fald i nyrernes udskillelse. Hvis der tilføres et væskeoverskud, aftager frigørelsen af vasopressin fra hypofysen, og nyrerne udskiller væskeoverskuddet. Et underskud af salt (natriumklorid) stimulerer binyrebarken der frigør hormonet aldosteron, som påvirker nyrerne til at tilbageholde salt. Omvendt er nyrerne i stand til at udskille et overskud af salt. Dette kræver en samtidig udskillelse af ekstra vand og prøver, for at slukke din tørst med saltvand, fx havvand, hvilket vil blive resultatet af et nettotab af vand fra kroppen og forværring af tørsten.

Det daglige behov for vandindtagelse er ca. 1-2 liter, hvoraf en del findes i fødevarerne, hvilket er uden computerens tilstedeværelse. Raske mennesker har ikke behov for ekstra stor væskeindtagelse. Behovet for natrium er af størrelsesordenen 2 g alm. salt daglig og til den normale daglige indtagelse af salt i Danmark udgør ca. 10 g, altså langt mere end behovet.

Væskebalance ved sygdomme

Flere alvorlige sygdomme kan ofte medføre forstyrrelser i væskebalancen ved, at der enten kommer underskud eller overskud af vand og salt. Oftest kan der optræde vandmangel (dehydrering), der især forekommer hos ældre mennesker som har nedsat evne til at føle tørst, og drikker derfor ikke nok. Udtalt diarré og opkastninger, vil være i forbindelse med en tarminfektion, som også kan medføre salt- og vandmangel. Patienter med bulimi/spiseforstyrrelser er ligeledes ofte i væskeunderskud pga. opkastninger.

Ved hjerte-, lever- og nyresygdomme kan forstyrrelse i væskebalancen medføre ophobning af salt og vand i kroppen (ødem). Ved kronisk nyresvigt (nyreinsufficiens) mister nyrerne efterhånden evnen til at fin regulere legemets indhold af salt og vand, hvilket både kan føre til dehydrering og ødem. Patienter med dialysekrævende nyreinsufficiens må derfor ofte indtage en bestemt, kontrolleret daglig væskemængde. Diabetikere er også i stor risiko fordennevæske-ogelektrolytforstyrrelse.

Underskud af vand og salt kan kræve intravenøs behandling med væske (drop), fx hos bevidstløse, alment sløje og nyopererede patienter.